Vandretur til Hindø i Stadil Fjord ( Ca. 18,7 km fra Mosehytten) (4 km)
Over bro og på dæmning i rørskoven + Hindø rundt (4 km), I dag er Hindø et vigtigt yngle- og rasteområde for et væld af fuglearter bl. andet Skægmejse og Rørdrum, og særligt i ydersæsonerne kan man på en tur til øen se masser af rovfugle, ænder, gæs og vadefugle. På strandengene yngler viber og rødben, og om efteråret mellemlander store flokke af viber på træk på Hindøs marker som det eneste sted i Danmark. Er vinteren mild, bliver de her.
Svingel Engsø, Stadil Kirkeby (ca. 13,5 km fra Mosehytten)
Søen er først og fremmest en vigtig yngle- og rastefuglelokalitet og har bl.a. derfor en god bio- og artscore. I alt er der iagttaget 172 fuglearter i og ved søen, hvoraf nogle findes i nærliggende småskove og krat. Antallet af rastende andefugle er i træk- og vintertiden og trane. Antallet af rastende svaner er også stort. Af fouragerende fugle kan nævnes Havørn, Fiskeørn, Blå Kærhøg, flere ternearter, gravand, skestork, kohejre, brushane og svaleklire. En hættemågekoloni i tilknytning hertil grågås, 4 lappedykker-arter, troldand og fjordterne. Af andre ynglefugle Rørhøg, Knopsvane, 4 andefugle Blishøne, Grønbenet Rørhøne, Vandrikse, Rørsanger, Sivsanger, Kærsanger, Rørspurv, Pungmejse, Skægmejse, Rørdrum og Taffeland. Desuden en Skarvkoloni.
Skjern Enge (ca. 39 km fra Mosehytten)
Som den fremgår i dag er den vestligste del af Skjern Å-dalen er det største og dyreste naturgenopretningsprojekt gennemført i Danmark. Der er observeret 272 fuglearter. Året rundt ses imponerende mænger af skarv, fiskehejre, knopsvane, grågås, blishøne og mange andearter.
Ynglefugle
Grågæs og gråænder. Senere kommer gravand, knarand, atlingand og skeand. Taffeland og troldand, toppet lappedykke. Rørdrum høres i rørskoven og rørhøgen ses jage over engene. Skestorken, begyndte at yngle her i 2002. I 2021 blev der talt i alt 377 skestorkereder på øen. Sølvhejrene er her hele året rundt. Flere vadefugle yngler her, hvoraf de mest synlige er strandskade, klyde, vibe og rødben. Vandrikse yngler og høres årligt på flere lokaliteter i ådalen. Plettet rørvagtel er en sandsynlig ynglefugl, da den hvert år høres på flere egnede ynglelokaliteter. Af småfugle kan især nævnes sydlig blåhals, græshoppesanger,sydlig fyrremejse, pungmejse skægmejse. Havørnen har siden 2010 ynglet i omegnen af ådalen og kan daglig ses fouragere i den vestlige del af ådalen.
Træk- og rastefugle
Både forår og efterår ses rastende vadefugle i stort antal, hvoraf de talrigste er hjejle, vibe og dobbeltbekkasin, mange brushaner raster her på vej mod ynglepladserne. De er allerede pyntet med deres farverige fjerkraver. Pomeransfuglen raster/fouragerer hvert år i maj måned med helt op til 300 Om efteråret og i milde vintre mindre flokke af bjerglærke. Siden 2016 har der været en stationær bestand af sølvhejrer.
Fiskeørnen raster i området i april og august-september. Om vinteren er der chancer for at se havørn og vandrefalk. Andre rovfugle er blå kærhøg, musvåge, fjeldvåge, tårnfalk og dværgfalk. Rød glente er en tilbagevendende gæst både forår og efterår.
Om vinteren tiltrækker ådalen sangsvane, pibesvane, sædgås, kortnæbbet gås, grågås og bramgås. Blisgås kan årligt iagttages med op til 100 fugle. Tusindvis af ænder overvintrer her og man kan se pibeand, knarand, krikand, gråand, spidsand og skeand. Af dykænder kan nævnes troldand, hvinand, taffeland bjergand samt stor- og lille skallesluger ses årligt, men i meget mindre antal. Selv en art som halsbåndtroldand er blevet observeret i de sidste 4 vintre.
Tipperne ( ca. 49 km fra Mosehytten)
Tipperhalvøen i syd enden af Ringkøbing Fjord er en meget vigtig yngle- og rasteplads for andefugle og vadefugle. Tipperne er et af Europas vigtigste fuglereservater.
Fugle
Både i træksæsonen og ynglesæsonen er der et meget rigt fugleliv på Tipperhalvøen. Området er uhyre vigtigt for de tusindvis af trækfugle, der fouragerer her under deres træk mellem Skandinavien og Sydeuropa eller Afrika.
Ynglefugle
Mange af de andefuglearter og vadefuglearter der raster på halvøen forår og efterår yngler her også, bl.a. knarand, spidsand, atlingand, skeand, strandskade, klyde, vibe, almindelig ryle, brushane, stor kobbersneppe og rødben. Tipperne er et af de vigtigste yngleområder i Danmark for brushane og almindelig ryle (engryle). Desuden er der ynglende rørdrum, rørhøg, vandrikse, storspove og gul vipstjert.
Træk- og rastefugle
Enorme mængder af ænder raster på fjorden og engene i træktiden. De største flokke af fugle finder man i april og oktober, hvor fugletrækket er på sit højeste. De talrigste arter er pibeand, krikand, gråand, spidsand og gravand, men der ses også skeænder i søerne og et mindre antal knarænder.
Området er også en vigtig rasteplads for titusinder af vadefugle, især klyde, hjejle, vibe, almindelig ryle, dobbeltbekkasin, lille kobbersneppe, rødben og hvidklire. Desuden kan man se strandskade, stor præstekrave, strandhjejle, stor kobbersneppe, storspove, samt forskellige klirer og ryler. Af og til ses der sjældnere arter. Tipperhalvøen er kendt for de mange brushøns der ankommer her fra marts måned og ind i maj, når de udfører deres parringsdans på dansepladser på engene. De fleste brushøns er trækgæster, men flere bliver på engene for at yngle.
Især Værnengenes strandenge huser bramgås i stort antal i det tidlige forår og sidst på året. Grågås optræder i mindre antal.
Rovfugle der ses i området er bl.a. havørn, musvåge, dværgfalk og vandrefalk. Hele vinterhalvåret fouragerer blå kærhøg over rørskovene.
Om vinteren ses mange gæs, svaner, rovfugle og enkelte mosehornugle.
1.Værnsande kan ses fra to P-pladser på vejen. Fra denne vej kan man også komme til Bjålum Klit, der er velegnet til en travetur. Ved at parkere ved Sydladen (den første P-plads man kommer til) og gå ca. 50m nordpå kommer man til en sti der fører hele vejen rundt om Bjålum Klit (ca. 6km).
2. I Nordladen er der indrettet et fugletårn. Her findes også en naturudstilling og toiletter (hvoraf ét er handicapvenligt). Her er åbent døgnet rundt. Ved P-pladsen findes et bord og bænke.
3. Fugletårnet ved Værnengene kan nås ved at dreje til højre dér hvor vejen møder en nord-syd-gående grusvej. For enden af grusvejen er der en gruppe fyrtræer, hvor der i 2021 blev opsat et nyt stort fugletårn. Herfra er der en fantastisk udsigt i alle retninger.
4. Ved at dreje nordpå ad grusvejen kommer man til grænsen af Naturreservatet. P-pladsen ved hegnet her er et godt sted at standse, især september-december. I denne periode er der enorme fugleflokke inde i reservatet pga jagttrykket udenfor på Værnengene. Det er en god idé at blive siddende i bilen for ikke at forstyrre fuglene.
5. Reservatet er åbent for offentligheden Se Tipperhalvøen - Dansk Ornitologisk Forening
6 & 7. Man kan også parkere ved vejen vest for Nymindestrømmen. Der er to P-pladser på klitvejen mellem Nymindegab og Hvide Sande. Her ses de samme fugle som på Tipperhalvøen, men måske kan man også se lappedykkere, dykænder og skalleslugere
Fugleture:
Vandretur Bagges Dæmning ved Søndervigvejen, ved Kloster (6,4 km fra Mosehytten) i den nordligste del af Ringkøbing fjord.
Dæmningen blev oprindeligt bygget i 1860’erne og forbinder Holmsland øst for Ringkøbing Fjord med Holmslands Klit vest for fjorden.
Rørskove der giver gode muligheder for yngle- og rastende fugle. Mange svaner på fjorden vinter og forår.
Vest Stadil Fjord (kørsel + ophold/vandring).
Gl. jagthytte ved Skelmosevej (ca. 9 km fra Mosehytten) og udkigshytte ved gl. banelegeme langs med Skelmosevej. Vest Stadil Fjord er et mekka for fugleinteresserede. Hvert år bruger tusindvis af gæs og hjejler det lavvandede fjordområde som rasteplads på deres lange vandringer fra syd mod nord og tilbage igen. Når fuglene lander og letter, kan du se ”Sort Sol” over fjorden.
Ynglefugle
Rørdrum, vandrikse, rørhøg og knopsvane, samt toppet og lille lappedykker yngler regelmæssigt. Svømmeænder som atlingand og knarand yngler her, samt blishøns, vibe, rødben og bekkasin. Sortterne er ustabil som ynglefugl, men ses i Mellemdyb sommeren igennem. Ternene kan ses fra jagthytten. Der er en mindre hættemågekoloni og flere ynglende småfugle, der bl.a. tæller gul vipstjert, sivsanger og skægmejse. Blåhals er også begyndt at yngle i området. I de sidste par år har man kunnet se og høre den langs kanalen omkring Jens Bjerg Thomsens jagthytte. Ved jagthytten ses ofte skægmejse. Sortstrubet bynkefugl ses ofte i området, især langs kystvejen.
Trækfugle
Der ses store flokke af bramgæs i træk- og vintertiden, også mindre flokke af kortnæbbet gås og blisgås kan ses i området.
Både forår og efterår er Vest Stadil Fjord rasteplads for et stort antal pibeand, krikand, spidsand, gråand, taffeland og troldand. Om efteråret ankommer flokke af sang- og pibesvaner. Hvert år bliver der observeret flokke af pomeransfugle, der fouragerer her omkring midten af maj. I træk- og vintersæsonen er der gode chancer for at se blå kærhøg, fjeldvåge, vandrefalk og dværgfalk. Fiskeørn ses hvert år. Tidligt i april er området hjem for op til 2000 rastende storspover.Sølvhejre kan ses året rundt. Om sommeren kan man være heldig at se skestork, der oftes ses fouragerende i Mellemdyb. Dværgmåger ses sommetider over Mellemdyb. I sommermånederne er rovterne en regelmæssig gæst. Havørn ses jævnligt. Efterår og vinter er Vest Stadil Fjord et godt sted at se flokke af bjerglærke, bjergirisk og laplandsværling.